Praktik
 
Praktik indgår som en del af den 3-årige ungdomsuddannelse. Målet er at afklare elevernes evne til at arbejde i forhold til blandt andet antal timer og arbejdspres. Eleverne vil have én eller flere samtaler med vejlederen på CSV– Odense om, hvilke særlige interesser og ønsker den enkelte har. På baggrund af samtalerne og kontaktpersonernes observationer vil vejlederen afdække mulighederne for at etablere et praktikforløb. Længden på praktikken og den daglige arbejdstid fastsætter vejleder og praktiksted i samarbejde med eleven.
 
Det er muligt at komme i flere praktikforløb i løbet af uddannelsen. Praktikkerne finder sted i såvel private virksomheder som offentlige organisationer. Eleverne skal under praktikopholdene kunne transportere sig selv.