Ung 5
                       
Ung 5 er et tilbud til unge med indlæringsvanskeligheder, socioemotionelle udfordringer og tilknytningsforstyrrelser. Vi henvender os desuden til unge med diagnoser som ADHD, OCD og Aspergers syndrom.
 
Uddannelsens mål er at ruste eleverne til et så selvstændigt og aktivt liv som muligt med udgangspunkt i stofområderne beskæftigelse,  bo, fritid, almendannelse og praktik. Samtidig afdækker vi kompetencer og afklarer, hvilke muligheder for beskæftigelse og boligforhold samt behov for støtte, den unge vil have i fremtiden.
 
Igennem uddannelsen giver vi de unge mulighed for at udvikle sig personligt, socialt og fagligt med stor respekt for deres egen vilje, drømme, håb og ønsker. Vi arbejder anerkendende og med et positivt fokus, og ser elevernes udviklingsmuligheder frem for
deres begrænsninger.
 
Personalegruppen består af lærere og en pædagog.